Fremtidsfuldmagt
Har du styr på, hvem der skal kunne tage beslutninger på dine vegne i fremtiden? Hvis ikke, kan vi hjælpe. Hos Advokatfirmaet Aqurat Jura har vi erfaring med udarbejdelse af fremtidsfuldmagter, og tilbyder desuden kompetent rådgivning i forbindelse med udarbejdelse, registrering og aktivering af fremtidsfuldmagten.
Har du brug for en advokat til udarbejdelse af en fremtidsfuldmagt, kan du kontakte os via vores kontaktformular, på telefon: 31 33 86 86 eller på mail: jq@aqurat-jura.dk. Er du i tvivl om dit behov for at få lavet en fremtidsfuldmagt, er du også velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en uforpligtende snak med dig, hvor vi drøfter din situation, så vi kan rådgive dig om de muligheder du har.
Hvad er en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt er et skriftligt dokument, der giver en anden person fuldmagt til at handle på dine vegne i tilfælde af, at du bliver syg, skadet eller svækket enten fysisk eller psykisk, og derfor ikke længere kan varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold.
Det særlige ved fremtidsfuldmagten er, at denne først aktiveres når betingelser er opfyldt, således den først træder i kraft når du ikke længere kan tage vare på dig selv. Derudover skal anmodning om aktiveringen ske igennem Familieretshuset, der gennemgår om betingelserne er opfyldt. Alternativt skal Familieretshuset finde en værge, men sagsbehandlingstiden for dette kan være flere måneder, alt imens væsentlige beslutninger ikke kan tages i mellemtiden.
Du bestemmer selv, hvem der skal have fuldmagt til at varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold, ligesom der kan gives fuldmagt til flere forskellige alt efter hvem man mener skal varetage de enkelte dele. I mange tilfælde vil det typisk være et familiemedlem eller en anden pårørende, der gives fuldmagt til.
Selvom fremtidsfuldmagten først træder i kraft senere, så er det altid en god idé at få lavet fremtidsfuldmagten allerede i dag. Man kan ikke vide hvornår man pludselig bliver så syg og svækket, at man ikke længere kan tage vare på sig selv, men den dag er det for sent.
Har du ikke en fremtidsfuldmagt, og kommer du ud for en ulykke, der medfører, at du ikke længere kan træffe beslutninger på egne vegne, kan det besværliggøre mange situationer. Hvis du eller din partner har købt hus sammen, og du bliver skadet eller syg uden at have en fremtidsfuldmagt, vil det eksempelvis være mere besværligt for din partner at sælge huset.
Vi anbefaler derfor altid at få oprettet en fremtidsfuldmagt inden det er for sent.
Få udarbejdet en fremtidsfuldmagt af en advokat
Når du skal have udarbejdet en fremtidsfuldmagt, kan det være en god idé at få en advokat til at hjælpe. På den måde sikrer du, at fremtidsfuldmagten bliver udarbejdet korrekt, og at indholdet opfylder dine ønsker og krav.
Hos Advokatfirmaet Aqurat Jura kan du få hjælp til at få lavet en fremtidsfuldmagt af advokat Jonas Quaade. Fremtidsfuldmagten udarbejdes på baggrund af en dialog med dig, hvor vi drøfter din situation, samt de krav og ønsker du har til indholdet. Vi giver dig desuden kvalificeret rådgivning igennem hele processen, så du kan få svar på alle de spørgsmål du end måtte have.
Når du får Aqurat Jura til at hjælpe dig med at udarbejde din fremtidsfuldmagt, sørger vi for at tilpasse fremtidsfuldmagten, så den passer til dine ønsker. Dette gælder både i forhold til hvem og hvor mange der skal have fuldmagt, samt i hvilke situationer fuldmagten skal gælde.
Foruden fremtidsfuldmagter kan vi også hjælpe med udarbejdelse af testamente og ægtepagt, så du er fremtidssikret hele vejen rundt.
Hvad koster en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt koster 2.500 kr. hos Aqurat Jura. Prisen omfatter udarbejdelse af fremtidsfuldmagt på baggrund af en dialog med dig. Det er vigtigt for os at skabe en god og tryg dialog, både for at sikre at vi får det indhold med, som du ønsker, men også for at sikre at du føler dig i trygge hænder. En fremtidsfuldmagt er en personlig sag, derfor er det vigtigt, at du føler, at du kan have tillid til os.
Har du brug for en advokat til en fremtidsfuldmagt, er vi det rette valg. Vi yder altid vores bedste, og går op i at levere et grundigt arbejde samt en personlig og kompetent rådgivning. Udfyld vores kontaktformular, hvis du gerne vil bestille en fremtidsfuldmagt. Du kan også ringe på 31 33 86 86 eller sende en mail jq@aqurat-jura.dk, hvis du vil høre mere om dine muligheder, eller du ønsker en samlet pris på testamente, ægtepagt og fremtidsfuldmagt.