Testamente
Har du taget stilling til, hvem der skal arve dig, når du ikke er her mere? Med et testamente kan du aktivt tage stilling til, hvem du ønsker skal arve dig, og hvordan arven skal fordeles blandt de efterladte, når du en dag skal herfra. På den måde kan du mindske de stridigheder omkring arv, der kan opstå, når et familiemedlem går bort, og i stedet give plads til sorgen
Hos Advokatfirmaet Aqurat Jura kan vi hjælpe dig med oprettelse samt ændring af testamente. Vi kan derudover rådgive dig omkring arveregler og andre arveretlige forhold, så du kan få udarbejdet dit testamente med den rette arvefordeling. Ring på 31 33 86 86 eller send en mail til jq@aqurat-jura.dk for at høre nærmere om muligheden for at få oprettet et testamente. Du kan også kontakte os via vores kontaktformular, så vil vi kontakte dig snarest muligt.
Hvad er et testamente?
Vil du have indflydelse på, hvem der skal arve dig, og hvordan fordelingen af arven skal være, bør du få udarbejdet et testamente. Testamentet er et juridisk dokument, som beskriver, hvordan den afdødes værdier og formue skal fordeles blandt de efterladte.
Med et testamente kan du nedskrive dine ønsker i forhold til, hvem der skal arve din bolig, bil, penge samt andre genstande og værdier. På den måde fordeles arven ikke på baggrund af arvelovens arverækkefølge, men ud fra din ønskede arverækkefølge.
Arvelovens arverækkefølge inddeler de personer der skal arve dig i tre arveklasser: Arveklasse 1 omfatter ægtefælle, børn og børnebørn. Arveklasse 2 omfatter forældre, søskende, niecer og nevøer. Arveklasse 3 omfatter bedsteforældre, fastre, mostre og onkler.
Arvelovens arverækkefølge gælder, medmindre du får oprettet et testamente med en anden arverækkefølge. I testamentet kan du selv bestemme, hvem du ønsker, at din arv skal gå til, og hvor stor en del af arven de forskellige personer skal have. Dog vil en fjerdedel af arven altid gå til ægtefælle og børn, som er tvangsarvinger. Ved at oprette en ægtepagt med fuldstændigt særeje samt et testamente får du dog større muligheder i forhold til fordeling af arven.
Få hjælp af en advokat til testamente
Der kan være flere årsager til at oprette et testamente. For det første har du mulighed for selv at bestemme arverækkefølgen og arvefordelingen. Dette kan især være relevant, hvis du ønsker, at personer, som ikke indgår i arvelovens arverækkefølge skal arve dig. For det andet kan et testamente være relevant, hvis du har en samlever, men ikke er gift, og du ønsker, at din samlever skal have mulighed for at arve dig, så det ikke kun er børnene der arver efter dig. For det tredje kan et testamente være relevant for sammenbragte familier for at sikre en ligelig fordeling af arven.
Ved at få udarbejdet et testamente, kan du allerede i dag tage stilling til, hvad der skal ske med din arv, når du engang skal herfra, ligesom du kan være med til at bestemme om der skal udpeges en bestemt advokat til at stå for boet. Der er således flere grunde til at et testamente kan være med til forhindre splid og konflikter i familien, og gøre det nemmere for dine efterladte at komme igennem en ofte svær periode.
Det kan være en god idé at få hjælp at en advokat til testamentet for at sikre, at det bliver udført korrekt og ordentligt. Hos Advokatfirmaet Aqurat Jura er vi specialister i udarbejdelse af testamenter, og kan derfor hjælpe dig med at oprette dit testamente efter dine ønsker og specifikationer.
I forbindelse med oprettelsen af dit testamente vil vi blandt andet også give dig rådgivning omkring arveregler, arverækkefølge, båndlægning af arv, særeje og andre arveretlige forhold, så du kan træffe den rette beslutning omkring din arv.
Hvad koster et testamente?
Et testamente hos Aqurat Jura koster 5.000 kr., og omfatter rådgivning samt oprettelse af testamente. For os er det vigtigt, at dit testamente bliver udarbejdet korrekt og efter dine præcise anvisninger. Derfor går vi meget op i skabe en god og tillidsfuld dialog med dig omkring dine ønsker. Vi gør os umage for at sikre, at du føler, at dit testamente er i trygge og professionelle hænder.
Hos Aqurat Jura lægger vi altid et grundigt stykke arbejde i at levere et testamente, der lever op til dine krav og ønsker, så du har et juridisk dokument på, hvordan arven skal fordeles, når du ikke længere er her. Ingen ved, hvad der sker i fremtiden. Derfor er det en god idé at tage stilling nu og få udarbejdet testamentet, inden det er for sent.
Skal vi hjælpe dig med oprettelse eller ændring af dit testamente? Så kontakt Aqurat Jura på 31 33 86 86 for at få advokathjælp eller udfyld vores kontaktformular for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig videre.